9. GODE RÅD

INDHOLD

• 9a Gode råd fra Martin Wiuff, Hellerup Fægteklub
• Baggrund
• Planlægning
• Præsentation af aktiviteter
• Trænerrollen
• Styring
• Improviser og adapter
• Hits og flops
• Rekvisitter

9a GODE RÅD FRA MARTIN WIUFF, HELLERUP FÆGTEKLUB

BAGGRUND

Denne mappe med træningslege har jeg udarbejdet i samarbejde med Børne – og Ungdomsudvalget, efter at have været børnetræner i et år i Hellerup Fægteklub. Mine to hold er begynderhold med i gennemsnit 14 deltagende børn pr. hold pr. træningsaften i alderen 7-14 år. Vi er to trænere.

Da børn elsker at lege, har det været min plan fra starten at lade idrætten, specielt opvarmningen, integreres i leg. Vi har således sjældent lavet almindelig, traditionel opvarmning, da dette forekommer de fleste børn ualmindelig kedeligt og behovet ikke er nær så relevant, som for voksne idrætsudøvere.

For en del børn er opvarmningslegene den sjoveste del af træningen, da fægtningen kan forekomme svær og desuden er en individuel sportsgren, hvor man skal lære at acceptere sine nederlag foruden blå mærker. For de yngste børn kan det være første gang, disse ting opleves, og i livets skole bør disse oplevelser forekomme – men i små doser ad gangen.

Den mere seriøse tilgang til fægtesporten har jeg overladt til klubbens fortsætterhold, hvor børnene kan fortsætte, når en sjov og langsom tilvænning til sporten forhåbentlig har skabt en nysgerrighed, interesse, koncentrationsevne og tålmodighed til at arbejde mere seriøst med fægtningen. På børnebegynderholdet er det mest for sjovt.

Da jeg startede træningen, havde jeg kun meget lidt erfaring med at undervise børn i idræt. Jeg havde derfor behov for inspiration. Jeg fik trænere og fægtemestre til at give mig idéer og fandt et par håndbøger om børnetræning og børnelege. Tak til alle og lad mig med det samme indrømme, at jeg har hugget og kopieret det meste og selv fundet på lege eller suppleret andres lege lidt.

Da jeg selv har en dårlig hukommelse og ikke er god til at arbejde uden planlægning, opstod der et naturligt behov for mig til at skrive lege og aktiviteter ned. Det er disse lege, jeg nu giver videre til inspiration for dig, der selv træner børn i fægtning.

De fleste af legene har jeg afprøvet under den ugentlige børnetræning i fægteklubben. Faktisk har vi formået at få lavet et meget varieret program hver gang. Den samme leg er sjældent leget mere end to gange. Børn er dog ret konservative og vil gerne lege den samme leg igen og igen, så denne variationsgrad er strengt taget ikke altid nødvendig. I min undervisning har vi 2 timer til rådighed på en træningsaften, heraf bruges ca. 50 minutter til opvarmningslege, 15 min. til benarbejde (oftest med legeelementer), efterfulgt af 10 min. pause, hvorefter der i de sidste 45 min. fægtes under opsyn og gives lektioner.

PLANLÆGNING

Som de siger i Forsvaret: ”Selv ikke det største svineheld kan overgå en god plan”.

Man er mest tryg ved sin undervisning, hvis man på forhånd har planlagt, hvordan undervisningen skal foregå. Efter et stykke tid som træner, tager det ikke lang tid at tilrettelægge undervisningen. Dette kan f.eks. gøres på vej hen til træningsstedet.

Det er svært at nå et mål uden en plan. Din autoritet som træner sættes over styr, hvis det hele blot er op til børnene selv og du virker rådvild. Dette gør måske ikke så meget under opvarmningen, men det kan få konsekvenser under benarbejdet, tekniktræningen og lektionerne.

Hvis du er alene om træningen, er det endnu mere væsentligt at du på forhånd har gjort dig klart, hvad der skal foregå på træningsdagen, da du ikke har nogen at støtte dig til.

Under planlægningen vil det ofte være relevant at overveje, hvem det er du har med at gøre? Helt generelt: Husk det er børn. Mere specifikt kan det være fornuftigt at stille sig selv følgende spørgsmål inden valget eller fravalget af en konkret leg: Hvordan er alderssammensætningen? Hvad kan børn fysisk gennemføre?. Hvad kan de holde til psykisk? Hvad synes børn er sjovt? Tænk på da du selv var barn, måske virker det nu kedeligt at lege ettagfat eller lave gætteleg, men dengang var det sjovt. Hvem er rollemodeller på holdet - udover dig selv? Hvilke børn er der særlige problemer med.? Hvordan er holdet adfærdsmæssigt og socialt?

Legen skal appellere til så mange deltagere som muligt. Alle skal være aktivt med. Legen skal være let at organisere. Antallet af regler, variationer af legen og den fysiske sværhedsgrad bør tilpasses børnenes alder og bør stille forskellige krav til deltagerne. Legen bør have nogle variationsmuligheder. Legen skal være idrætspræget, men dette behøver ikke altid at indebære en meget fysisk aktivitet. Det kan også være en leg der f.eks. understøtter koncentrations - og koordinationsevne.

Hold tidsrammerne så der også bliver tid til benarbejde, fægtning og lektioner. Afsæt også tid til hyggesnak og til almindelig orientering om fægtningen. Hvornår er der stævne, hvem er gode, hvordan repareres et våben, hvad er sejt, kan Zorro virkelig fægte o.s.v.?

PRÆSENTATION AF AKTIVITETER

Placér dig centralt så alle kan se og høre dig. Sørg for at skabe ro, så du ikke behøver sige tingene flere gange. I sidste ende kan det være nødvendigt at tydeliggøre, at I ikke starter før der er ro. Få evt. børnene til at sætte sig ned, så de ikke har anledning til at rende væk.

Tal højt og tydeligt. Start med at præsentere legens navn, som ofte kan sætte fantasien i gang hos deltagerne, find evt. på en baggrundshistorie for legen (den kan godt være langt ude i skoven, da det vækker morskab), sammenlign den evt. med andre aktiviteter.

Forklar legens regler så klart og simpelt som muligt. Nogle regler kan man med fordel vente med at forklare (afklare), når legen først er i gang. Under legen kan der desuden være behov for at lave supplerende regler. Når aktiviteten er kørt igennem et par gange, kan man også med fordel komme med de supplerende regler eller bygge variationer på legen.

Sørg for at flertallet har forstået reglerne, inden I starter legen. Mange regler kan bedst forklares gennem demonstration, så øjet kommer med.

Sørg i øvrigt for at være så konsekvent som muligt med at håndhæve spillets regler under legen, men vær dog ikke bleg for at indrømme, at du ikke har set en overtrædelse og derfor ikke kan gøre noget ved den.

TRÆNERROLLEN

Som træner skal du skabe stemning, sætte aktiviteterne i gang, have overblikket, gribe ind, forandre aktiviteten, hjælpe deltagerne, instruere og påse de idrætslige elementer, og sørge for at legens rammer og regler overholdes.

Hvis du har overskuddet, så vær selv med i aktiviteten. Som regel syntes børnene, at dette er sjovt – dog ikke altid ved holdlege, medmindre I er to trænere. Forstå at udnytte dine kræfter og evner fornuftigt og med måde i visse tilfælde, hvis du selv deltager i løjerne.

STYRING

Det er dig, som er træneren, ikke børnene. Vær konsekvent. Børnene må acceptere, at det er dig der tilrettelægger træningen og sætter spillereglerne. I børns almindelige leg er der ofte også regler, men ikke een autoritet der styrer overholdelsen. Da aktiviteten ofte er tidsbegrænset og har et formål (idrætsudøvelse) og blandt andet derved adskiller sig fra almindelig leg, er det nødvendigt med en vis styring fra trænerens side. Det er ikke et fritidshjem men en fægteskole og rammerne er ligesom i en gymnastiktime i skolen. Normalt accepterer børnene denne styring uden, at der opstår problemer. Indenfor denne ramme kan både du og børnene have det sjovt.

Naturligvis kan man lege det, som børnene foreslår, hvis det passer ind i ens program. Men børnene er der også for at få nye oplevelser og det, som et barn foreslår, er ikke altid det, som et andet barn vil eller kan lege. Det nytter f.eks. ikke at gå ind på et forslag om at spille basketball, hvis halvdelen af børnene ikke har lyst eller er for små. Man kan dog godt lave afstemninger om, hvad der skal laves og prioritere ønskerne, så man først leger det ene i fem minutter og så laver det andet i fem minutter.

Jeg plejer at gøre det klart for børnene, at forslag kan stilles før eller efter træningen, men ikke under træningen; for der har jeg mit program. Nogle dage tager vi så en ”fridag”, hvor børnene bestemmer træningen.

IMPROVISER AND ADAPTER

Improviser og tilpas legene. Måske skal regler eller elementer i legene udelades eller tilføjes. Det afhænger meget af, hvilke børn du har med at gøre. Brug din fantasi. Har du ikke de nødvendige remedier, kan det være, at noget andet kan bruges.

Selv den sjoveste leg dør på et tidspunkt, selvom børn godt kan lege den samme leg længe og tit uden behov for den variation, som voksne kræver. Vær opmærksom på, hvornår legen holder op med at være god, og hav hele tiden den næste aktivitet i baghovedet klar til iværksættelse.

HITS OG FLOPS

Hits og flops er egentlig et element i grundsætningen ”improviser and adapter”. Det gælder om at have en stor pose af lege og aktiviteter at kunne trække op af. Duer den ene leg ikke overfor netop din gruppe børn, kan vi komme videre med den næste uden at gå i stå, hvis vi har mange aktiviteter at trække på. Når du planlægger træningen, er det en god idé, at du indlægger en række aktiviteter, som du ved, er sikre hits hos børnene. Hvis du har et stort repertoire, kan du hurtigt fiske en sjov leg op af posen, hvis en leg mislykkes, og derved få samlet gruppen igen. Det giver tryghed, hurtigt at kunne fiske et hit op af posen.

Lad dig ikke slå ud af, at en del børn forlods siger, at en leg lyder kedelig. Hvis de aldrig har prøvet din leg, så kan de først kommentere den, når de har prøvet den. Vær ikke tilbageholdende med at understrege dette for børnene. Hvis et flertal af børnene ikke har lyst til at lege en allerede prøvet leg, så må du finde en anden leg eller gå på kompromis med dem: Nu leger vi først x-leg og så y-leg bagefter.

REKVISITTER

I mit udvalg af lege har jeg forsøgt at tage hensyn til, at en fægteklub sjældent har et stort udvalg af rekvisitter så som bolde, kegler og hulahopringe, hvorfor mange i øvrigt udmærkede lege, som kræver sådanne remedier er valgt fra. De fleste lege i dette hæfte kræver således kun et fåtal af rekvisitter ud over, hvad der naturligt findes på en fægtesal.