Makkerbold
Deltagerne går sammen i par. Legen minder om stopbold / stikbold, men spilles i par. Parrene skal arbejde sammen om at skyde de andre deltagere med bolden. Ved at spille sammen nedlægges flest mulige modstandere. Det hold, som får skudt alle modstanderne, har vundet spillet.
Hvis bolden gribes er kasteren død. Bliver man ramt af bolden er man død. Døde sætter sig ned og kan blive befriet på to måder. 1. Hvis makkeren kaster bolden til den døde (andre par kan ikke befri en deltager på den facon) 2. Hvis bolden kommer i nærheden af den døde, og den døde får fat på den med begge hænder – lav gerne en streng regel om at de døde skal blive siddende præcis der, hvor de blev skudt, og at bolden kun må tages, når begge baller er i gulvet – dvs. ikke noget med at springe op og kravle rundt.
Variation
Legen kan også legens ved at sparke til bolden i stedet for at kaste.