Sørøverleg 2
Børnene deles op i to sørøverhold. Hvert hold udstyres med skumgummisabler eller fleuretter samt handsker og masker. Banen kan begrænses til en piste. Bagest på banen placeres holdets skatkiste (f. eks en el-vest=sølvskatten). Det hold som først får fat i modstanderens skat har vundet. Man dør, hvis man bliver ramt på overkroppen minus hoved og arme (torso). Når man er død, sætter man sig uden for banen. Hvis du bruger en piste, som bane, kan du også sige at pisten er et skib, som er bordet af pirater eller to skibe, som er sejlet ind i hinanden.
Træneren er dommer og skal være konsekvent. Legen kan gøres sværere ved at kun forsiden af kroppen tæller, dette er også sikkerhedsmæssigt at foretrække, hvis der fægtes med fleuretter.