Brand, vand, storm
Få børnene til at løbe rundt i salen. Når træneren råber: “Brand”, skal børnene hurtigt danne par og holde hinanden i hænderne to og to. Råber træneren: “Vand”, skal børnene kravle op i ribberne eller stole, bænkene o.s.v. Ved “Storm” skal børnene lægge sig fladt ned på jorden.
Det barn / par, som er sidst til at udføre handlingen, udgår af legen eller idømmes en øvelse, f.eks. at kravle tre gange op ribben, under stolen eller lave 10 mavebøjninger.