Blindepar-tik
Deltagerne deles i to hold. På hvert hold går man sammen to og to i par. Den ene person er fører og ikke handlende. Føreren skal signalere, lede og forhindre risiko og uheld. Den anden person er blind (er blændet med et tørklæde eller lignende.) og er handlende.
Området er delt op i to halvdele. Hvert hold har “helle” på egen banehalvdel og er lovløs på modstandernes område.
På hvert område placeres et vist antal genstande, som det gælder om for modstanderne at hente over på egen banehalvdel ( for eksempel kegler, sko, bolde pinde ect.) – og placere i et depot/ på sidelinien.
Førerens opgave er, ved at løbe med den blinde i hånden, at nå ned og hente genstande på modstandernes banehalvdel eller “tikke” (røre) modstanderne på egen banehalvdel.
Men det er kun den blinde, der kan samle genstande op og tikke (hvis føreren bliver berørt er parret dog også taget).
Hvis man bliver taget (tikket), går parret blot tilbage på egen banehalvdel og forsøger igen.
Aktiviteten fortsætter til alle genstandene er fjernet fra den ene banehalvdel (genstande i depot/på sidelinjen kan ikke erobres igen og tæller derfor ikke længere med)